Hvad er en egoist?
En egoist tilgodeser sig selv på andres bekostning. Egoisme er lettere at gennemskue, da egoisten ikke søger at skjule sine hensigter, i modsætning til manipulation, hvor kernen i manipulation er den skjulte dagsorden. Læs om Manipulation. Egoisme er en kortsigtet strategi på den måde, at egoistens relationer ofte ender med at blive brudt. De mennesker egoisten udnytter ender ofte med, at trække sig fra egoisten, da det ofte går op for dem, at udnyttelsen vil fortsætte. Egoisme udspiller sig også i parforhold. Personen som egoisten udnytter, har selv ansvaret for, at passe på sig selv.
Egoisme og eget ansvar
Egoister er selektive i forhold til, hvem de danner relation til, det gælder også i parforhold. Egoisten væger relationer ud fra egne egoistiske motiver, samt hvem det er muligt at udnytte. Du er selv ansvarlig for at passe på dig selv ved, at sige fra i forhold til egoister. Du er ikke et uskyldigt og værgeløst offer for en Egoist, du vælger selv om du vil ofre dig for egoisten. Du har ansvaret for dig selv. Du må afkode realiteten og navigere her ud fra, det er dit ansvar at sætte grænser og fjerne dig fra de mennesker der udnytter dig.
Hvad er en sur stråler?
En “sur stråler” er en person, der udøver psykisk afpresning. Sur stråleren benytter samme princip som en domptør, en domptør dressere dyr med ros og ris, hvor rosen typisk er godbider. Sur stråleren benytter det at “sur stråle” som afpresning, og fravær af “sur stråling” fungere som belønning i afpresningsdynamikken. Sur stråling foregår i relationer, hvor parterne er afhængige af hinanden. Er der ikke et gensidigt afhængighedsforhold, så bliver relationen ofte afbrudt.
Hvad er en suge snabel?
En menneskelig suge snabel er en form for “menneskelig parasit” der lukrere på andre. Personen der lader sig udnytte oplever, at blive drænet for psykisk energi, samt udnyttet økonomisk og materielt. En suge snabel prioritere egne behov, på andres bekostning. Suge snabler er ikke interesseret i en gensidig og respektfuld symmetrisk relation. Personer der møder en “suge snabel” beskriver ofte, at de i relationen til “suge snablen” oplever, at det er som om, at de får fjernet “bundproppen i deres beholder med psykisk energi” når de er sammen med “suge snablen”. Er en suge snabel en form for egoisme? Det korte svar er ja. Suge snablen suger primært din psykiske energi, men er også parasitisk i forhold til økonomiske og materielle ressourcer.
Egoisme og alkohol
Et for højt alkoholforbrug er en form for egoisme, når alkoholmisbruget bliver på andres bekostning. Egoismen toner især klart frem, når misbrugeren insistere på andres accept af misbruget samt fortielsen og bagatellisering af konsekvenserne af misbruget. Misbrugspsyken er ødelæggende for kontakten: Det er ikke kun de åbenlyse negative konsekvenser af et alkoholmisbrug der er afgørende. Alkoholmisbruget ødelægger misbrugerens evner, ressourcer og muligheder for, at være givende i de nære relationer. Det går typisk ud over kontakten i samspillet med andre. Misbrug er typisk ødelæggende i forhold til de sproglige, analytiske, og refleksive færdigheder, samt overblikket i det sociale samspil. Det nævnte svækker evnen til følelsesregulering og følelseshåndtering i misbrugerens relationer til andre. Misbrugspsyken ødelægger den sproglige kontakt generelt, samt føre til sproglig og kontaktmæssig understimulering af de børn som misbrugeren måtte have (sprogligomsorgssvigt). 1 ud af 6 mister kontakten med nære på grund af alkohol. Læs om alkohol og parforhold.
Kan en egoist forbedre sig?
I parforhold og parterapi må man spørge sig selv, om begge parter reelt er motiveret for en konstruktiv dialog? Med det formål, at arbejde sig frem til en gensidig respektfuld og symmetrisk relation i parforholdet? Det skal afdækkes, om begge parter har en reel motivation for, at arbejde konstruktivt med deres indbyrdes relation. Det er udviklingen i parrets indbyrdes dynamik der vil vise, om en egoist er i stand til, at indgå i en konstruktiv forandringsproces, hen imod et ligeværdigt og gensidig respektfuldt samspil. Læs om dialog og kontakt i parforholdet og i parterapi
Sider:
- 1
- 2