Grader af Alexithymia
Alexithymia er ikke enten eller. Personer med alexithymia kan godt ordene for de forskellige følelser, det der er karakteristisk for personer med Alexithymia er, at de har svært ved at sætte ord det der forårsager deres følelser. Der er forskel på, i hvilket omfang personer med alexithymia kan sætte ord på deres følelser. Det er ikke således, at personer med alexithymia slet ikke kan sætte ord på de forhold, der forårsager følelser. Det karakteristiske er, at personer med alexithymia har så dårligt et ordforråd for følelser og dårlige sproglige færdigheder i forhold til følelser, at de oplever store udfordringer med at tale om følelser i nære relationer.
Hvad er følelser?
Følelser starter med en sansning af signaler. Personen danner en forståelse ud fra de sansede signaler, hvilket aktivere produktion af transmittersubstanser, der opleves af personen som følelser. Der skelnes imellem fysisk sansning og følelser. Det er vigtigt, at kunne sanse en smerte for, at undgå fysisk skade. Du skal også kunne forudse risici. Hvis du får 3D briller på, hvor filmen viser, at du står på en kant meget højt oppe. Så tolkes situationen oftest på den måde, at der er fare for nedstyrtning, og det kan give et sug i maven (hvilket er en følelse).
Følelser og hormonsvingninger
Der er en række fysiologisk bestemte hormonsvingninger, der påvirker følelseslivet. fx puberteten, PMS samt overgangsalderen. Her er sansediskrimination centralt, da fysiologisk forårsagede hormontilstande kan gøre det vanskeligt at vurdere og tolke, hvad ens følelsesmæssige reaktioner handler om. Hvis overgangsalder er relevant for dig, så kan det fx være en fordel, at få en henvisning til gynækolog med henblik på evt. hormon substitution.
Blandede følelser
Hvis der er flere forhold, der aktivere følelser. Så kan det være svært, at holde følelserne ud fra hinanden. I de tilfælde, kan det være hensigtsmæssigt, at styre ud fra sund fornuft og en stringent, nøgtern logisk analytisktænkning frem for, at lade sig lede af sine følelser. Ved blandede følelser er det især vigtigt, at have gode sproglige analytiske færdigheder for, at kunne skelne de forskellige følelser fra hinanden.
Følelser og eksekutive funktioner
Hvordan håndtere og regulere man sine følelser? Neuropsykologien forklare det ud fra de “eksekutive funktioner” der er relateret til personligheden. Følelsesregulering indebær 1) monitorering, 2) hypotesedannelse vedr. erkendelse af de forhold, der ligger til grund for egne og andres følelser. Samt afprøvning og realitetstestning af egne hypoteser i lyset af, at kommunikationen er kontekstafhængig og oftest flertydig samt abstrakt. Hypoteseafprøvningen og realitetstestningen skal derfor ske i dialog med de eller dem som følelserne omhandler.
Oprigtig og ærlig dialog
En god dialog kræver, at du er konstruktiv, ærlig og oprigtig i samtalen. Personligheden har betydning for, om monitoreringen er tendentiel. Det er fx afgørende om du kun fokusere på den andens fejl, og ensidigt ser situationen fra din egen vinkel. Samt undlader at interessere dig for, hvordan situationen ser ud fra din partners perspektiv. Kommunikation er kontekstafhængig både den måde scenen er sat på, men også den tidsmæssige kontekst. Det er nødvendigt, at være obs. på logiske brist i kommunikationen både her og nu men også over tid. Sidstnævnte er kernen i personlig integritet.
“Ser” du og din partner det samme?
Forestil dig, at du og din partner sidder på hver sin side af spisebordet, med det følgende billede imellem jer. Hvis i skal pege på den unge prinsesse, peger i så på det samme ansigt? Eller ser verden anderledes ud fra den andens vinkel? Formålet med realitetstestning og forståelseskontrol er, at modtager forstår afsenders budskab så retvisende som muligt. Er de sproglige færdigheder utilstrækkelige, så er der risiko for, at i taler forbi hinanden. De sproglige færdigheder er afgørende for en god følelsesmæssig kontakt i de nære relationer.
Alexithymia og PTSD
De psykologiske følelser er som nævnt et samspil imellem personens sansning, tolkning og kroppens produktion af transmittersubstanser. De mentale hukommelsesspor har også betydning for følelserne. Sammenhængen imellem sansning, hukommelsesspor og transmittersubstanser, er tydelig hos personer der lider af PTSD. Når der er høje brag nytårsaften, så kan en krigsveteran have hukommelsesspor der gør, at han får flashback til de traumatiske krigshandlinger, der har forårsaget hans PTSD lidelse. Sansning: De signaler som du hæfter dig ved, er afgørende for tolkningen og forståelsen af situationen, hvilket bestemmer den følelsesmæssige respons.
Når du ser på billedet, er det så den gamle dame eller den unge kvinde du ser? Det er de signaler du hæfter dig ved, der er afgørende for, om du tolker billedet som det ene eller det andet. Hvis du er følelsesmæssigt relations traumatiseret, så kan der være større risiko for, at du undgår / dis associere væk fra de følelsesmæssige stimuli og emner i dine nære relationer. Det er således ikke muligt, at sætte ord på de stimuli som din opmærksomhed styre uden om. Dit ordforråd og dine sproglige færdigheder udvikles ikke, i forhold til de følelsesladede situationer som du dissocierer væk fra. Et utilstrækkeligt eller mangelfuldt ordforråd og sproglige færdigheder i forhold til følelser, kan biddrage til symptomer på alexithymia.
Ung og gammel
Opsummering: af ovenstående årsagsforhold, der er relevante i forhold til alexithymia samt parterapi, 1) Fysiologisk bestemte hormonelle svingninger, umiddelbar sansning af signaler, hukommelsesspor kan påvirke opmærksomheden, så det bliver bestemte stimuli der bliver sanset. Oprigtig og ærlig dialog. De sproglige analytiske færdigheder i dialogen fx detaljering og nuancering samt forståelseskontrol og realitetstestning, bliver afgørende for tolkningen og dermed erkendelsen af realiteten. De sproglige analytiske færdigheder er også afgørende i den mentale bearbejdning, hvilket er afgørende for erkendelsen af situationen, og bestemmende for den følelsesmæssige reaktion.
Parterapi og alexithymia
Alexithymia er ofte et vigtigt tema parterapi. Parterapi kræver, at parret er indstillet på, at arbejde med deres indbyrdes kommunikation. Det indebær både ordforråd i forhold til det følelsesmæssige samt sproglige færdigheder. Parterapi indebær et betydeligt fokus på sprogets flertydige og abstrakte karakter i forhold til det følelsesmæssige. For at håndtere det følelsesmæssige samspil, er det nødvendigt, at fokusere på nuancer og detaljer i arbejdet med forståelseskontrol og realitetstestning i jeres indbyrdes kommunikation.
Kvaliteten af de sproglige færdigheder
De sproglige færdigheder kan skaleres fra det entydige til det flertydige, og fra det konkrete til det abstrakte. Hvis du skal håndtere følelser i nære relationer, så skal du have sproglige færdigheder til at håndtere samtaler af flertydig og abstrakt karakter. Kommunikation er kontekstafhængig det betyder, at selv om du kan tale om flertydige og abstrakte emner på jobbet. Så er det ikke ensbetydende med, at du også har et tilstrækkeligt ordforråd og evne til at formulere dig i forhold til det følelsesmæssige i dine nære relationer.
Kvaliteten af de sproglige færdigheder forringes ved indtagelse af alkohol. Parterapi og alkohol er uforeneligt. Ricis si ved utilstrækkelige sproglige færdigheder. Der er større risiko for manipulation, hvis dine sproglige færdigheder utilstrækkelige.
Alexithymia og sprogligt omsorgssvigt
Sprogtilegnelsesfaserne i de første leveår, er afgørende for udviklingen af de sproglige færdigheder. Ved en utilstrækkelig sproglig stimullering i forhold til det følelsesmæssige og relationelle, vil barnet senere i livet risikere, at lide nederlag i sociale relationer. Vokser barnet op i en familie, der er følelsesmæssigt dysfunktionel. Så risikere barnet at opleve et gennemgående mønster at følelsesmæssige nederlag. I værste fald, vil det kunne opleves som relations traumatiserende. Resultere de tilbagevendende traumer i PTSD og dissociation, så vil barnet risikere, at barnet trækker sig fra det relationelle i følelsesladede situationer, og især ved svære følelser. Barnet kan risikere, at dissociere væk fra følelsesrelaterede signaler, så barnet ikke har adgang til de signaler, som barnet har behov for at italesætte. På den måde, kan dissociation forårsage alexithymia.
Alexithymia: Sprog og reaktionsdannelse
Ved sproglig omsorgssvigt med utilstrækkelige sproglige færdigheder til følge, kan der opstå en reaktionsdannelse. Når Personen oplever nederlag i forbindelse med at skulle formulere sig om noget følelsesmæssigt, så kan personen reagere ved at trække sig. Mange har utilstrækkelige sproglige færdigheder i forhold til at føre en dialog vedr. det følelsesmæssige i de nære relationer. Hvis I venter for længe så der opstår konflikter i parforholdet, så står i med en dobbelt udfordring i parforholdet. Så skal i både forholde jer til 1) de utilstrækkelige sproglige færdigheder og 2) til de problemer der er opstået i jeres parforhold. Der kan også være personlighedstræk, der vanskeliggør dialog om følelser, det ses fx ved træk eller symptomer ved “Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur”. Hvilket kan vanskeliggøre drøftelse af emner der kan vække angst.
Alexithymia og affekthandling
Affekthandling kan både være fysiske handlinger og sproglige handlinger. Sproglige affekthandlinger forekommer ofte i forbindelse med konflikter. En affekthandling opstår, når en person oplever stærke følelser, som personen ikke kan håndtere og rumme på en konstruktiv måde. Personen reagere i afmagt med automatiserede uhensigtsmæssige fysiske og eller sproglige handlinger. Affektregulering og affekthåndtering kræver, at man har de tilstrækkelige sproglige færdigheder til, at lave monitorering, hypotesedannelse og afprøvning af hypoteser for på den måde, at analysere sig frem til, hvilket handlealternativ der skal anvendes. Sproglige affekthandlinger føre ofte til konflikter og nederlag, og dynamikken kan føre til enten konfrontation eller undgåelse. Dynamikken føre sjældent til udvikling af et ordforråd og sproglige færdigheder i forhold til håndtering af følelsesmæssige udfordringer. Dynamikken kan føre til undgåelsesadfærd, der kan fremtræde som alexithymia.
mere
mere
mere
mere
Tværvidenskabelig forståelse af følelser
Der findes sprogpsykologi, men det er desværre utilstrækkeligt. Det er nødvendigt med en tværvidenskabelig tilgang, hvor man kombinere psykologien og kommunikationsvidenskaben. Det videnskabsteoretiske grundlag er afgørende: Den psykologiske videnskab beskæftiger sig hovedsageligt med psykens logik, hvorimod det videnskabsteoretiske grundlag for kommunikationsvidenskaben er hermeneutisk. Hermeneutik handler om tolkning og erkendelse, kommunikationsvidenskaben handler om, hvordan tolkning og erkendelsen foregår i den konkrete kommunikation. Det er nødvendigt at kombinere kommunikationsvidenskaben og den psykologiske videnskab. Da både psykologiske dynamikker og viden om kommunikation er nødvendig for, at kunne forstå følelser og tale om følelser.
Træning af sproglige færdigheder
Dialektisk Adfærds Terapi DAT, er en anerkendt teori og behandlingsform, inden for den psykologiske videnskab, der er udviklet til behandling af borderline. DAT har også vist sig effektiv i forhold til en lang række andre lidelser. Hvis man betragter Dialektisk Adfærds Terapi ud fra en kommunikationsteoretisk vinkel, så viser det sig, at metoden også har betydelige kvaliteter mht. træning af sproglige færdigheder.
Nogle diagnoser skal udredes for, at muliggøre træning af de sproglige færdigheder Hvis du er ordblind, så vil det være en fordel, at få det udredt med den nationale tværgående ordblindetest. En ordblinde diagnose giver adgang til NOTA, der er et gratis digitalt bibliotek med bla. lydbøger. Når du høre lydbøger, så træner du dit ordforråd samt evne til at formulere dig, og dermed dine sproglige færdigheder. Noget tilsvarende gør sig gældende hvis du har en opmærksomhedsforstyrrelse så som ADHD eller ADD.
Dialektisk Adfærds Terapi kort skitseret:
DAT fokusere på logiske brist i personligheden, med det formål, at skabe god personlig integritet. DAT tager afsæt i logiske brist eller modsætninger i det personen siger og gør. De to modsætninger betegnes som hhv. 1) Tese og 2) Antitese. Herefter laver man det der kaldes en kædeanalyse, der består i nuancering og detaljering af hhv. Tese og Antitese. Herved opnår man en detaljeret forståelse af de to modsatrettede positioner hos personen. Når de to positioner er afklaret, så konfrontere man personen med den manglende sammenhæng i det personen har givet udtryk for. Målet er, at hjælpe personen frem til en integration af de to modstridende positioner.
DAT som sproglig færdighedstræning
Den sproglige proces i terapiformen, kan betragtes som en form for sproglig færdighedstræning. DAT bidrager til en nuancering og detaljering af personligheden med personlig integration for øje. DAT Beskæftiger sig ikke med de kommunikationsteoretiske aspekter af metoden, nemlig det hermeneutiske perspektiv. Nærmere bestemt hvordan følelsesreguleringen og håndteringen foregår i den konkrete dialogen imellem personen og hans / hendes nære relationer. Sidstnævnte mener jeg er psykologiens akilleshæl. Min pointe er, at psykologien skal suppleres med kommunikationsteoretisk viden og praksis.
Alexithymia, psykologi og kommunikationsvidenskab
Artiklens pointe er nødvendigheden af en tværvidenskabelig tilgang til alexithymia. Følelser og mangel på samme er både under indflydelse af personligheden men ikke mindst personens sproglige færdigheder der udspiller sig i de nære relationer. Det er ikke muligt udelukkende, at lave introspektion, for på den måde at regne ud hvad der sker i relationen. Det er nødvendigt, at have de tilstrækkelige sproglige færdigheder til, at afkode de relationelle dynamikker i selve situationen. Sidstnævnte kræver, at man tager afsæt i viden fra kommunikationsvidenskaben.
Sprog og alexithymia
De to centrale elementer i Alecithymia er hhv. 1) Ordforråd og sproglige færdigheder for følelser og 2) Alexithymia specifikke personlighedstræk. Spørgsmålet er hvilket element der er det vigtigste? Min pointe er, at det er de sproglige færdigheder i forhold til følelserne. Perspektivering: diagnosen selektiv mutisme reverere til stum hed i bestemte situationer, hvor personen godt kan tale i andre situationer. I det tilfælde er der ingen tvivl om, at personen godt kan tale. Men hvad vægter mest ved alesithymia? Er det de utilstrækkelige sproglige færdigheder i forhold til det følelsesmæssige? eller er det alexithymia specifikke personlighedstræk? Iflg. teori om alexithymia, så er det begge aspekter der gør sig gældende.
Ved et behandlingsmæssigt afsæt i evt. personlighedstræk, der måtte forårsage alexithymia. Så vil det være en forudsætning, at klienten har et tilstrækkeligt ordforråd for følelser samt de tilstrækkelige sproglige færdigheder til at kunne tale om følelser. 1) de utilstrækkelige sproglige færdigheder vil “spænde ben” for det terapeutiske arbejde med personlighedstrækkene, og de alexithymia specifikke personlighedstræk vil “spænde ben” for arbejdet med tilegnelsen af et ordforråd og sproglige færdigheder i forhold til det følelsesmæssige.
Intellektuel sprogtilegnelse
Vil de alexithymi specifikke personlighedstræk kunne trækkes ud af ligningen? I en undervisningssammenhæng benytter eleverne deres intellektuelle formåen. Det er ikke elevernes personlighedstræk der er i spil i en undervisningssammenhæng eller til eksamen. Lad og sige, at personen i en undervisningssammenhæng skal lave en litterær analyse af en affektladet roman, det kunne være en kærlighedsroman eller en psykologisk thriller. Vil personen, med sin intellektuelle kapacitet, kunne tilegne sig det nødvendige ordforråd og sproglige færdigheder i forhold til en sådan opgave? Vil personen også kunne foretage en intellektuel litterær analyse af et affektivt ladet materiale fx en roman eller en film? Min pointe er, at det vil være muligt.
Opsummering og konklusion: Med afsæt i en “normal intellektuel funktion” så vil det være muligt, at tilegne sig et ordforråd og sproglige færdigheder. Der sætter en i stand til en litterær analyse og refleksion i forhold til fx en roman med følelsesmæssige tematikker. De sproglige færdigheder vil have højest prioritet, og udgøre det absolutte kardinalpunkt.
Tværvidenskab
Teoridannelsen vedr. alexithymia lider under en utilstrækkelig tværvidenskabelig tilgang. Der bliver ikke bevilget forskningsmidler til en tværvidenskabelig forskning på tværs af den psykologiske videnskab og kommunikationsvidenskaben. En inddragelse af kommunikationsvidenskab i teoridannelsen vedr. alexithymia, vil formentlig gøre det mere klart hvad alexithymia handler om. Min fornemmelse er, at alexithymia måske ikke har den store berettigelse som begreb. Men at Alexithymia til gengæld har et potentiale mht. perspektivering af den følelsesmæssige dynamik i nære relationer på den måde, at følelseshåndtering handler om de sproglige færdigheder og der til hørende ordforråd, der udspiller sig i kommunikationen imellem mennesker.